dyrehold - færdig opgave - Anne & Sanne

Indledning

Vi har valgt at beskæftige os med Moskus ænder, som vores dyreholds projekt. Det har vi bl.a. gjort, da ænder er et dyr som er nemt at inddrage som et led i det pædagogiske arbejde, med forskellige målgrupper. Vi vil perioden, komme tæt på dyrenes livscyklus og få et indblik fødekæden. Hvad er naturlig kost for ænder, og hvad kan mennesket gøre, for at give ænder den bedste kost. Vi fik ænderne da de var ca. 2 måneder gamle, hvor vi hentede dem ved en opdrætter i Tønder. De kom derefter hjem på gården – hvor der var indrettet et område til dem med halm, vand og et sted hvor de kan søge ly/tryghed i form af en kasse. Anne kommer meget ofte og besøger dem. Vi har nu fulgt dem siden 1. november, og har fået et godt kendskab til dem. Vi har fulgt udviklingen fra ælling til and – og de er nu blevet så store og har udviklet vinger, så de flyver rundt i stalden. Meningen var at ænderne havde tilholdssted både inde i stalden, men også i en fold på marken hvor de kunne nyde frisk luft og selv kunne græsse. Da sneen ramte, valgte vi at beholde dem inde i varmen til trods for at ænder sagtens kan tåle ned til 12 graders frost.

Som en del af ænders livscyklus har alt en ende – vores mål med dem er, at nå de er gamle nok skal de halvdelen slagtes. Vi vil i gruppen selv stå for dette, og se hvor meget vi kan få ud af anden, både spiseligt, men også rent genbrugsmæssigt. Den resterende halvdel får lov til at leve videre med det formål om; at få ællinger. Dette gøres for at se om vi kan fuldende cyklussen.

Problemstillinger

• Hvilken virkning har dyr på mennesket og hvilken forskel kan det gøre i en døgn institution for unge?
• Kan man bruge dyr, som et pædagogisk redskab/hvordan?
• Hvilke didaktiske overvejelser skal man som personale gøre sig for inden anskaffelsen af dyr
• Etikken i at inddrage dyr som et led i det pædagogiske arbejde.

Ænderne – en præsentation  

Disse slags ænder er kendt for deres fine saftige kød, men også for at være gode til at passe på ællinger, udruge og passe på sin flok. Ænderne spiser dræbersnegle, og er derfor et fornuftig dyr at have på naturområder. Ænder skal så vidt muligt have adgang til stald og udendørsarealer. De lever desuden også af græs, husaffald (gulerødder / kartoffelskrald, æbler osv.) Der bliver gjort rent ved dem 3 gange om ugen, da vi syntes at det er vigtigt at holde forholdene rene. Lige nu, går ænderne indenfor, men med mulighed for at komme ud. De bliver fodret 3-4 gange om dagen, vand får de efter behov, og da ænder har stor tørst kræver det at vandbeholderen ofte bliver tilset og evt. fyldt op. deres foder består af hvede, blandet med korn, mælkebøtter og græs samt foderpiller. Foderpillerne bliver kun blandet i med deres morgenmad. Derefter står kosten på græs og hvede/korn resten af dagen. De spiser forholdsvis meget, og en fuldvoksen and af denne slags har en slutvægt på omkring 5 kg.

Moskus-anden har sit navn efter en moskus kirtel, hvorfra den udskiller et stærkt lugtende stof.

Det anbefales at ca. 3 uger inden slagtning kommes de på fedekur. Dette betyder at ænderne må spise så meget Korn og hvede som de kan. Det skulle give dem lidt ekstra sul på kroppen inden slagtningen.

Almene sygdomme hos ænder

Paratyfus – en sygdom forudsagt af salmonellabakterier. Smitten kan overføres gennem ægget fra en moderdyr som er smittet. Hvis sygdommen først kommer ud i flokken, kommer den i gødningen og der igennem vil den sprede sig voldsomt. Hvis man har mistanke om dette, skal man af med de dyr, der bærer sygdommen. Sygdommen forudsager kraftig diarre, som dyrene dyr af.

Kråseormen er nok det værste en and kan udsættes for. Det er en 1-2 cm lang orm der borer sig vej ind i andens kråsevæg for at suge blod. Der kan ske det at dyrene ikke vil kunne omsætte deres mad ordentligt. Viser flokken at være smittet, skal man flytte den til et meget tørt sted, og håbe på de er stærke nok.

Stritvinger, Dette svækker dyrets adfærdsmuligheder. At have stritvinge vil sige at vingens yderste led, med fjer, peger 90 grader ud til siden. Denne form for sygdom ses dog ofte hos gæs, men kan også forekomme ved ænder. Det er arveligt.

Det skal dog siges at ænder er et meget sundt dyr, der ofte hvis, de lever under de rigtige forhold, kan klare de fleste bakterier uden at lide skade eller nogen form for sygdomme. 

Dyr som et pædagogisk redskab 

”Dyr er et fantastisk redskab i arbejdet med børn og unge. De giver børnene sanseoplevelser, læring og indsigt.
Sådan lyder meldingen fra fire dyreeksperter, som Børn&Unge har talt med.
Ulla Didriksen, som er biolog og naturvejleder og tidligere leder af både publikumsafdelingen og skoletjenesten i Zoologisk Have i København, forklarer, at dyr kan give ro, tryghed og nærvær. De er umiddelbare og ukritiske.»Hvis du behandler dyret pænt, er det også sødt ved dig og responderer positivt – og så siger det dig aldrig imod,« siger hun.
Hun fortæller, at arbejdet med dyr kan lære børn at drage omsorg og tage ansvar for et andet væsen og at arbejde sammen med kammeraterne om for eksempel fodringen.”

Vi, i gruppen, vil gerne tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Julie Larsen, omkring dyr i institutioner. Som citatet siger, kan dyr lære børn at yde omsorg og tage ansvar. I vores tilfælde snakker vi om ænder, som også ville fungere i stort set alle institutioner. Vi har valgt at sætte fokus på døgn institutioner med anbragte unge. Det kunne være en god mulighed for unge at få styrket deres selvværd ved at bære et ansvar. Anden kunne netop være det ansvar der skulle til, for at give lidt mening i hverdagen. Anden kunne også være en tryghed, en sikkerhed for at blive hørt og tilliden i at kunne lette sit hjerte og være sikker på at noget fortroligt ikke kommer videre, men også den følelse af, ikke at blive dømt.

Trine Hyllested nævner i artiklen; »Det vigtigste, dyr kan give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som er svær at skabe med bøger, papir og digitale medier. Dyr er en meget livsnær og konkret måde at forstå verden på,« og det har hun fuldstændig ret i – dyr er nærvær, og virkelig. Det er noget man kan få et forhold til og skabe tryghed ved. Det er også derfor vi tror at ænder vil være godt i f.eks. en døgninstitution

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904?opendocument

Didaktiske overvejelser

Vi har ud fra vores 4 problemstillinger gjort os en del overvejelser om hvorvidt dyr, i vores tilfælde ænder, vil være en aktiv at inddrage som et led i det pædagogiske arbejde:

I det næste indslag, kommer det også på tale at dyr er vigtig som pædagogisk redskab. Her tales der om forskellige kompetencer der bliver stimuleret;

• Nonverbal kominikation
• Sociale kompetence
• Identitetsdannelse
• Mestre sine omgivelser
• Ansvarsfølelser
• Kærlighed

http://jballe.dk/familien1/boernogdyr/dyr_i_det_paedagogiske_arbejde.htm

 

I den ovenstående artikel bliver der nævnt, at det især er vigtig at bybørn for kontakt med dyr – lugten af dyr og sanseoplevelsen af dyre. Ellers risikere dyrene at blive ”Fremmedgjorte” for børn. Vi vil gerne komme lidt længere ind over begrebet identitetsdannelse. Ordet identitet betegner som regel en persons karakter. Ens identitet er altså hvem vi er som menneske. For at finde frem til hvem vi er som menneske, må vi igennem nogle bestemte situationer i vores liv, som er med til at bestemme hvilken retning vi går i. Mange filosoffer, forskere og andre har talt om identitetsdannelsen hos mennesket, og der er efterhånden kommet mange bud på hvad det kunne være.

Vi vil gerne kort komme ind på en teori omkring identitetsdannelse. Nemlig Eriksons teori om at menneske går igennem 8 stadier i sit liv. Han har opstillet det således;

cirka alder	periode	psykosociale kriser
		+..............................................................................-
0-1	spædbarnsalder	tillid................................................................mistillid
1-3	småbarnsalder	autonomi.....................................................skam/tvivl
3-6	børnehavealder	initiativ................................................................skyld
6-12	skolealder	konstruktiv foretagsomhed....................underlegenhed
12-?	teenagealder	identitet.........................................identitetsopløsning
	ungdom	nærhed/distance.....................isolation/selvabsorbtion
	midalder	generativitet.................................................stagnation
	alderdom	integritet.......................................bitterhed/fortvivlelse

Erikson mener, at den vigtigste stadie for mennesket udvikling er puberteten, hvor man skal igennem rigtig meget for at finde sit 'virkelige jeg'. Hvis man havde dyr i en døgn institution for unge (12-? / Ungdom)  ville man være i stand til at fremme deres identitetsdannelse, ved at holde dyr på stedet. De vil have muligheder for at opnå en nærhed med dyrene, og derved have bedre muligheder for at skabe sin identitet, på en god og sund måde.

http://www.ingerbach.dk/kultur/erikson.htm

Vi tager udgangspunkt i en række forskellige bøger i det kommende indslag.
Menneskers og dyrs sanser funger meget ens. Vi alle sammen har de forskellige sanser: Høresansen, lugtesansen, smagssans og følesans. Hos nogle dyr er nogle af sanserne forstærket hos f.eks. hunden, som ser utrolig godt, til katten som hører utrolig godt og ikke ser så godt som hunden. Ved hjælp af sanserne finder vi frem til vores mest basale instinkter, nemlig vores krybdyrhjerne, som vil have føde, vand og parring og overlevelse. Disse 4 instinkter er ligeså ens som ved alle dyr. Mennesket er bare udstyret med en større hjernekapacitet, som har gjort det muligt at bruge flere aspekter af vores hjerne. Dels fordi den er meget større end dyrenes, men også fordi mennesket har været i konstant udvikling de sidste mange år. Mennesker ser og danner billeder ved hjælp af synet. I vores hjerne sker der en oplagrings proces, som tager alle vores sanseindtryk og danner klare billeder af omridset, farverne og formerne, og derved skabes billederne. Sådan gør det også. Så er der nogle dyr, som f.eks. ræven, der kun kan se omridset meget lidt, men har en utrolig stærk lugtesans, som gør det muligt for den at orientere sig i naturen.

Så vi har nogle fællestræk med de fleste dyr, og det kan være en af grundene til at vi kan få et forhold til nogle dyr og skabe en nærhed og kontakt. I bogen: Planter, dyr og mennesker, nævner de også at vi selvfølgelig ikke skal sammenlignes med dyr i den forstand at vi er meget ens. For det er vi ikke, og der er kæmpemæssig forskel på menneskers adfærd og dyrenes. Dertil er det også vigtigt at forstå hvorfor mennesker og dyr kan skabe en speciel kontakt og nærvær – og det kan dels have noget med sanserne at gøre. Sanser som vi mennesker og dyrene besidder.

Vi vil gerne sætte fokus fra side 129 og fremad i Bent Leicht Madsens bog, Børn, dyr og natur. Her bliver der nævnt at dyr ofte er brugt i ungdomsfængsler og behandlingshjem. Han fortæller også om en psykolog der i 1960erne skrev mange artikler om emnet med børn og dyr. Han kaldes for pioneren hvad angår det pædagogiske og dyr – og det var en helt tilfældighed. Hans hund fulgte ham en dag ud for at modtage en mor med hendes barn, og barnet løb hen til hunden som det første, hvorefter psykologen havde lettere ved at komme i kontakt med barnet. ”En stadig udvidende cirkel af varme og imødekommenhed” Side 131. At barnet er i kontakt med dyr, har meget med udviklingspsykologi at gøre, og det kan hjælpe barnet med at skabe en kontakt og tryghed ved dyret og derved også muligheden for at skabe en kontakt til sig selv og sine omgivelser. Det at børn/unge og voksne har et dyr at se til, giver os automatisk følelsen af at hjælpe et ellers hjælpeløs eksistens. Vi passer på vores kæledyr, sørger for de har det godt – og det er med til at give et ansvar, og danne et grundlag for os som mennesker. Det kan det i hvert fald være

Han fortæller på de kommende sider at det er væsentligt hvilken aldersgruppe, for hvilken kæledyr. Her har han et eksempel med en skildpadde i hænderne på to 3 åriget i en institution, hvor de bruger dyret som bold. Da han tager skildpadde op og fortæller dem at det går bestemt ikke, da det er dyrplageri, begyndte de to drenge at græde – fordi deres hensigt var selvfølgelig ikke at skade dyret. De var ikke klar over at en skildpadden ikke selv kunne sige fra, på f.eks. samme måde som en hund eller kat ville gøre. Så det er væsentlig hvilken dyr, man vælger i hvilken institution.

Det ville være passende at anskaffe sig ænder i en døgninstitution da arbejde i pasningen ville inddrage de bosatte unge. Dette kan gøres ved at det bliver gjort til et ”dyreprojekt” – hvor der ville være arbejdsopgaver til alle;

Inden anskaffelsen skal der laves indhegning – både inde og ude. Der skal gøres opmærksom på selve dyre. Hvordan er cyklussen? hvad spiser ænder? har ænder nogle fjender man skal være opmærksom på? hvordan skal de passes? Hvordan begår man sig omkring ænderne? osv. Der er mindre projekter igennem hele forløbet.

Der skal derefter laves en pædagogisk handleplan. Hvad skal ordnes? Hvornår skal der fodres, sommer/vinterplan. Vi har lavet et udkast til en handleplan som kan se således ud:

Vi har ænder som dagligt skal passes og plejes. Dyrepasser holdet går på turnus, og er altid i forlængelse af køkkentjansen. Dyrepasser holdet har vagter en uge af gangen, og kontaktlæren er:________

Dyreholdet skal daglig udfyldes skema for fodring og pleje. (se nedenfor)

Skriv dit navn i feltet ud for det du har sørget for.

                                            UGE :

Aktivitet	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag	Lørdag	Søndag
Lukke ud
Fordre korn
Fordre ”Rester”
Tænde lys/varme
Vand
Halm
Slukke lys/varme
Lukke ind
Muge ud
De er ok/ dyrelæge kongtaktes.

Køkkenholdet tjekker listen dagligt og følger op jvf. Handleplan.

Listerne til dyreholdet er i ”andemappen” som står i køkkenet, ved siden af spandene til madrester til dyrene. Listerne skal altid på plads efter udfyldelse. Køkkenholdes tjekker op på listerne som det sidste dagligt, og i forbindelse med manglende udfyldelse af felterne kontaktes kontaktlærer for dyrehold. I mappen er der tydelige beskrivelser af alle de aktiviteter som du skal lave hos ænderne. Følg forklaringerne nøje. Der er også et telefonnummer til dyrlægen hvis vores dyr er blevet syge… 

Hvis du er i tvivl,- så skal du kontakte din kontakt lærer som er ______

Etikken i at have dyr

Der er mange etiske overvejelser, man som pædagog skal gøre sig, både i personalegruppen – men også sammen med de anbragte unge. De kunne f.eks. være:

Hvad er formålet med at vi har dyr her på stedet. Er det for hyggens skyld, altså kæledyr eller er det for at producere mad, altså slagte dyr?

Er det for slagtedyr, - så fordre det yderligere handleplaner i forbindelse med dyrenes livscyklus.

Skal dyrene indgå i pædagogisk praksis, - og med hvilket belæg evt.

Hvordan behandler vi dyrene når de er i vores varetægt.?

Hvordan sikre vi at dyrene trives?

Skal personale med ansvar for dyrepasning og dyrebestand være fagligt uddannet eller på anden måde kunne dokumentere den nødvendige viden og færdighed.

Hvem har det overordnede ansvar for dyrenes trivsel / velvære?

Konklusion     
Vi kan konkludere ud fra vores opgave og indsamlede materiale, at dyr er sundt i forhold til menneskets udvikling og identitetsdannelse. Vi kan også konkludere at dyr giver mennesket et ansvar, som kan hjælpe til at skabe tryghed omkring sine omgivelser og sig selv. Det har været en meget lærerig proces som har fremmet forståelsen i vigtigheden om at bruge dyr som et led i pædagogisk arbejde. Det kræver dog en del didaktisk, etisk, faglig men også person tilpasning for at kunne skabe et miljø hvor dyr og mennesker har et fælles mål.

Litteratur

Net

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

Bøger

Gyldendal, Poul Holm Joensen – planter, dyr og mennesker – biologi i det nære miljø 1 

Anne & Sanne