Fra Jord Til Bord
Igennem denne opgave har vi valgt
at føre vores dyreholds opgave helt til døren. Vi havde som udgangspunkt valgt
at opdrætte ænder. Det lykkes ganske fint, og vi fik afsluttet deres livscyklus
og har fuldt ænderne fra æg – til – bord. Vi har derfor valgt, at temaet skulle
være ”mormor mad” – for virkeligt at få disse to opgaver til at skabe et
sammenhæng, men også for at lave en rød tråd gennem forløbet.
Hvad er ”Mormor mad”? Der er mange
bud – men ens for os alle er det et fantastisk minde, og en standart der er
svær at efterleve, nemlig – præcis som Mormor plejede at lave det.
Livshistorie er noget vi alle bærer
rundt på, - hvem er vi, hvordan er vores liv? Hvad vi har oplevet, og det vi
nyder at gøre. Hvad er vores meninger, og hvorfor? Vores livshistorie gør os til hvem vi er, det
er grundlaget til vores identitet og en del af den kultur vi lever i.
Vores plan med dette forløb er at
lave typiske mormor retter, og prøve kræfter med at lave gammeldags andesteg
fyldt med æbler og svesker, rødkål fra bunden, plante og bruge egne krydderier
osv. Forløbet skal være et delmål, nemlig at få skabt en oplevelse som ligger
bunden for at få gjort opmærksom på hvor stor en rolle vores livshistorie
spiller igennem hele livet. Bagtanken med forløbet, og de mål som gerne skulle
blive indfriet via oplevelsen vil blive beskrevet i smtte modellen som opgaven
er bygget op omkring.
For
at få mest ud af det for den enkelte, havde vi påtænkt os en målgruppe som
følgende:
Ældre
over 55 år, bosat på et plejehjem. Der er rig mulighed for at få dem med på
ideen, at få bygget livshistorier med i, gode ideer – nye opskrifter, og få et
stærkt sammenhold med masser af æstetiske og kropslige oplevelser.
Vi har
kigget nærmer på identitet dannelses teorier som ligger vægt på oplevelser på
tværs af den livshistoriske udvikling. Vi har taget afsæt i den fænomenlogiske
og humanistiske psykologi hvor bl.a. flere psykologer, - Charlotte Bühler,
Rollo May og Franz From hører under.
Teorien
omhandler, personens oplevelse af sig
selv som et integreret hele, som én person, der handler, beslutter og vælger,
er det teoretiske omdrejningspunkt.
SMTTE MODELLEN
Sammenhæng: Vi har som udgangspunkt valgt målgruppen da den slags mad
var populært i deres tid. Generationen har levet i en tid hvor den økonomiske
krise samt anden verdens krig hærgede og deres familier har måtte prioritere
mætheden og hjemmedyrket mad. Hvilket inkludere slagtning af egne dyr, at de
har hjulpet til i markerne og ved hvilket formål skolernes efterårs ferie har
haft – nemlig den såkaldte ”kartoffel-ferie”
Derudover har vi valgt at sætte
projektet i gang på deres bosted, hvor de er i vante rammer, og hvis muligheden
bød sig – kunne hente et stykke af deres liv i form af billeder mm. Fra deres
lejlighed. Livshistorien er vigtig for os, at have med som en del af hele
processen. Der er gode muligheder for at skabe og styrke noget stort, som
livsglæde og gode minder for fremtiden, samt at mindes fortiden.
Tiltag: Vi, som pædagoger, vil lave en handleplan som inkluderer en
tidsplan over forløbet. Vi vil huske at når man arbejder med mennesker, kan
tidsplanen ikke altid overholdes. Men det at have retningslinjerne på plads
inden borgerne bliver involveret, er vigtigt for at skabe trygge og afslappende
rammer. Vi vil sørge for at få så vidt muligt klargjort alt i forhold til selve
maden. Derudover kunne et ekstra tiltag som højbede være en ide, her kan
plantes krydderier mm. Som kan blive på bostedet, og forhåbentlig gøre gavn og
glæde i fremtiden. Hvis dette projekt viser sig i praksis at være en succes,
kunne det være et muligt tiltag for det faste personale – nemlig at arrangere en
månedlig dag hvor de ældre sammen kan lave mad, og skiftes til at komme med
opskrifter fra deres barndom.
Mål: vores mål er at få opbygget
·
Et sammenhold mellem de ældre, de skal styrke
deres sociale relationer.
·
få livsglæden frem
·
få øget livskvaliteten
·
styrket deres selvværd
·
og få gjort dem mere selvstændig
·
At tage initiativ til at komme i gang med andre
aktiviteter
Tegn: på at målene er nået, kunne være
·
At deres livshistorie vil blive et samtale emne,
hvorefter muligheden for at styrke deres sociale relationer vil blive større
·
At der bliver snakket minder
·
At humøret bliver bedre
·
De selv kommer med nye tiltag f.eks deres egne
opskrifter
·
At gøre dem ansvarsbevidst via selvstændigheden
Evaluering:
Vi vil i vores
evaluering kigge på den enkelte og se om der kunne være tegn på mere glæde i
hverdagen, positive udsagn samt gode initiativer. Vi vil også kigge på gruppen
som helhed, - er der opstået nye venskaber? Vil livsglæden ændre sig? Gør de
selv noget for at få en fælles ”køkkendag” i fremtiden, vil der blive kigget i
gemmerne og fundet nye og gamle opskrifter – som mormor lavede det. Det faste personale vil blive inddraget i
forløbet og vi vil i fælleskab få snakket om ”køkkendagen” vil blive impliceret
for at få inddraget de ældre, og øge deres livskvalitet, glæde og selvbestemmelse.
Vi vil være i
kontakt med bostedet og følge projektet over en længere periode. Vi vil se om
begejstringen holdes ved lige af de ældre, eller om personalet må overtage og uddelegere
de respektive arbejdsopgaver for at vedligeholde aktiviteten.
Anne
·
Mejeriprodukt
Cremefraiche, hele
fremgangsmåden findes på:
Sådan gør du:
1. hæld ½ L
piskefløde i en skål. 2. sæt gryden
på svag varme, og rør rundt ( ca 2-3 på komfuret) 3. varm fløden op til 21 grader, men du rør. 4. hæld fløden i en skål og tilsæt 1 spsk. Kærnemælk og rør rundt 5. læg en tallerken over skålen, og
stil den ved stuetemperatur (ca. 21-22 grader) natten over 6. fløden er nu blevet til cremefraiche, lad den evt stå natten
over i køleskabet.
Velbekomme
Yoghurt, hele fremgangsmåden
findes på:
Sådan gør du:
1.hæld ½ L sødmælk i en gryde. 2.
sæt gryden på svag varme (2-3 på komfuret) og rør rundt 3. varm mælken til 41-43grader, men du rører. 4. hæld mælken i en skål, og tilsæt 3 spsk yoghurt og rør. 5. læg en tallerken over skålen, og
stil den i et varmeskab på 41-43grader natten over. 6. sæt derefter yoghurten i køleskabet dagen efter. Velbekomme
·
Selvvalgte
produkter:
Hjemmelavet rødkål, hele
fremgangsmåden findes på:
2kg rødkål (et havlt stort rådkål, eller 1 lille)
½ liter lagereddike
½-1 spsk salt (smag til)
350 g sukker
3 dl sød ribssaft
Atamon til rødkålen, og til at skylle
glassende i.
1.Fjern de yderste blade fra
rødkålen. snit rødkålen fint, og put det i en stor gryde. 2. Hæld eddiken over, og lad det simre en times tid. 3. Herefter smages der til med saft,
salt og sukker. Put det meste i af hvert, og smag så til. 4. Lad rødkålen koge videre i 20-30
minutter 5. Tilsæt 1 spsk flydende
atamon, rør rundt. 6. Øs rødkålen op i det atamon
skyllede glas, og hæld til sidst lagen over så alt kålen er dækket. Skru låget på glasset imens det stadig er brandvarmt, så der danne
undertryk når rødkålen bliver kold. Skal
opbevares mørkt og køligt. Velbekommer
Fyld til andestegen, hele
fremgangsmåden findes på:
5 skrællet æbler
13 svesker
4 spsk. hakkede
valnødder
salt & peber
2 tsk revet skal fra
usprøjtet citron
lidt citronsaft
4 spsk smeltet smør
2 æggeblommer
rasp
1.Skær æblerne i små stykker, bland dem med det øvrige og
saml fyldet med æggeblommerne og rasp. 2.
put fyldet i den klargjorte andesteg.
Velbekomme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar